Jeg har sammen med min gode kollegaer i Business Randers og Randers Kommune arbejdet med specielt erhvervsservice i Randers i mange år. Det meste af tiden har diskussionen om erhvervspolitik handlet om noget forholdsvis konkret: Hvordan skaber vi gode rammevilkår? Hvordan hjælper vi virksomhederne? Hvordan sikrer vi en god erhvervsservice? Og i forbindelse med hvidbogen er fokus nu også, hvordan vi øger erhvervsvenligheden i Randers Kommune generelt.
Det er vigtige spørgsmål. Men efter at have læst hvidbogen om Fremtidens Randers flere gange er jeg blevet mere og mere overbevist om, at disse spørgsmål selvfølgelig er nødvendige, men ikke længere tilstrækkelige.
For hvidbogen beskriver efter min opfattelse ikke et Randers, der blot har brug for lidt bedre erhvervsservice eller en mere erhvervsvenlig kommune. Den beskriver nogle langt mere grundlæggende udfordringer.
Vi har brug for flere mennesker i arbejde. Vi har brug for flere private arbejdspladser. Vi har brug for virksomheder, der vokser, investerer og skaber nye muligheder. Og vi har brug for at kunne tiltrække nye virksomheder og nye kompetencer til kommunen.
Det er ikke en mindre justering. Det er en strategisk udfordring, som kræver fokus og valg – og ikke mindst fravalg.
Vi skal både passe på det, vi har – og skabe noget nyt
I kommunerne har man traditionelt været gode til at hjælpe den enkelte virksomhed.
En ejerleder står med en udfordring. En iværksætter har en idé. En virksomhed har brug for arbejdskraft, kapital, sparring eller rådgivning. Så forsøger vi at hjælpe.
Det skal vi fortsat gøre. Men hvis ambitionen grundlæggende er at ændre Randers Kommunes udvikling, er det ikke nok. Vi må også stille et andet spørgsmål:
Hvordan skal erhvervslivet i Randers se ud om 10 eller 15 år?
Det spørgsmål er vanskeligere. For det tvinger os til at vælge. Hvilke typer virksomheder skal Randers være særligt attraktiv for? Hvilke erhvervsmæssige styrker kan vi bygge videre på? Hvordan får vi flere virksomheder med høj produktivitet og attraktive arbejdspladser? Hvordan udnytter vi vores geografiske placering, vores industrihistorie, vores uddannelsesmiljøer og vores eksisterende virksomheder bedre? Det er strategisk erhvervsudvikling. Og det er noget andet end erhvervsservice.
Kommunen kan ikke gøre det alene
Som repræsentant for erhvervslivet ville det selvfølgelig være bekvemt at stoppe kronikken her og sende opgaven ned på Laksetorvet.
Kommunen skal være mere erhvervsvenlig. Sagsbehandlingen skal være hurtigere. Der skal være erhvervsjord til rådighed. Virksomhederne skal mødes med forståelse og handlekraft.
Alt sammen sandt. Men hvis virksomhederne tror, at Randers’ erhvervsmæssige udfordringer alene kan løses ved at ændre kommunen, tager de efter min opfattelse fejl.
Erhvervslivet har også et ansvar. Vi står med udfordringer i Randers Kommune, der kræver virksomhedernes lokale engagement og sindelag. Sammen med Randers Kommunes forskellige erhvervsindsatser skal de lokale virksomheder være med til at skabe det, jeg vil kalde et levende lokalt erhvervsliv. Et levende lokalt erhvervsliv er en afgørende forudsætning for, at de enkelte virksomheder kan udvikle sig og at erhvervslivet kan bidrage til det øvrige samfund. Et levende lokalt erhvervsliv er karakteriseret ved:
- Virksomheder med en stærk forankring i det lokale samfund, som er i stand til at udnytte lokale resurser, samt indgå i værdiskabende samarbejder med lokale aktører og har lokalsamfundets ve og vel på sinde.
- En forskelligartet portefølje af virksomheder, der sikrer, det lokale erhvervsliv ikke er for sårbart overfor sektor-, branche-, eller virksomhedsspecifikke kriser og konjunkturer.
- En evne til at tiltrække de nødvendige resurser til lokalområdet i form af arbejdskraft kapital, viden og teknologi
- En fremtidsorienteret tilgang, som tager højde for udsving, tendenser, reguleringer og kriser der kan påvirke erhvervslivet negativt, eller udgøre muligheder for innovation og forretningsudvikling.
Erhvervspolitik handler i sidste ende ikke om virksomheder
Der er samtidig en anden erkendelse, som jeg synes er vigtig. Når vi taler om flere private arbejdspladser, højere produktivitet og vækst, kan diskussionen hurtigt blive meget økonomisk.
Men det er ikke vækst, produktivitet eller kommunens placering i en erhvervsklimaundersøgelse, der i sidste ende er interessant. Det interessante er mennesker. De mennesker der arbejder, bor og lever i Randers Kommune.
En stærk lokal økonomi betyder flere muligheder for den unge, der skal vælge uddannelse. Flere muligheder for den faglærte, der gerne vil udvikle sig. Flere muligheder for akademikeren, der gerne vil bo i Randers uden nødvendigvis at pendle til Aarhus.
Og flere mennesker i beskæftigelse betyder både større personlig frihed og et stærkere økonomisk fundament under vores fælles velfærd. Derfor er erhvervspolitik og erhvervsudvikling ikke et særhensyn til virksomhederne. Det er samfundsudvikling.
Fra hvidbog til handling
Noget af det stærkeste ved hvidbogen er måske, at den ikke forsøger at levere alle løsningerne. Den beskriver situationen.
Nu kommer den vanskeligere del. Vi skal vælge, hvad vi vil gøre for at skabe Fremtidens Randers.
Jeg tror, vi skal passe på med at ende med 25 indsatser, hvor alle kan finde noget, de godt kan lide. Hvis Randers Kommune for alvor skal ændre udviklingsbane, bliver vi nødt til at prioritere.
Nogle ting skal vi gøre markant bedre. Andre ting skal vi måske helt holde op med. Og nogle få områder skal vi turde investere så meget i, at Randers faktisk bliver kendt for dem.
Det kræver et tættere samarbejde mellem virksomheder, kommune, uddannelsesinstitutioner og organisationer. Men først og fremmest kræver det, at vi deler ambitionen. En ambition som efter min opfattelse ikke er: Hvordan skaber vi bedre vilkår for det erhvervsliv, Randers har i dag?
Ambitionen skal i stedet være: Hvilket levende lokalt erhvervsliv skal være med til at skabe Fremtidens Randers?
