Medlemsfordele | Medlemsliste

Læring og nysgerrighed bliver endnu vigtigere for din virksomhed i fremtiden

Udfordringen: Kompleksitet og forandring med stor hastighed

Virksomhedernes omverden bliver mere og mere kompleks, og forandringer sker med større og større hastighed. Denne kompleksitet og foranderlighed i omgivelserne skyldes globale trends som klima og bæredygtighed, ressourceknaphed, nye teknologier, nye forbrugsmønstre, geopolitik, mm.

Derudover er der også den interne kompleksitet i virksomheden, som er en udfordring. Både når virksomheden er i krise. Men også når virksomheden har det godt og skal vækste, er det tit intern kompleksitet, der i sidste ende dræber væksten på grund af bl.a. silotænkning, manglende forståelse for helheden, manglende viden om hvilke kunder, produkter og processer, der skaber værdi, mm.

I 2008 introducerede nu afdøde professor Anders Drejer dumhedsindekset, der har til formål at indfange, hvor meget dummere vi bliver om året. I 2008 var konklusionen, at vi inden for mange områder bliver ca. 20% dummere pr. år, fordi vores viden forældes. 2023 er kendetegnet ved større kompleksitet og hurtigere udvikling, og dermed er problemet med vidensinflation ikke blevet mindre.

Derudover kæmper vi også med den såkaldte Dunning-Kruger effekt. Dunning-Kruger-effekten er en kognitiv skævhed, der får mindre kompetente mennesker til at overvurdere deres evner i forhold til at tage de rigtige beslutninger. De mener, at de ved bedst, og derfor har svaret på de fleste spørgsmål.

Spørgsmålet er, hvad svaret er på denne udfordring?

Svaret på udfordringen: Læring og nysgerrighed

Microsofts chef Sathya Nadella har sagt det så fint: ”The learn-it-all does better than the know-it-all”. I stedet for at tro, at man ved det hele, skal man i stedet være optaget af at lære nyt. Man skal være i stand til hele tiden at være nysgerrig og søge svar på de rigtige spørgsmål. I stedet for at tro at man selv har alle svarene.

Jeg tror, nøgleordene for fremtidens virksomheder bliver nysgerrighed og læring. Nysgerrighed i form af, at man hele tiden stiller spørgsmål ved, om det man gør, er det rigtige. Og dermed få identificeret hvor det er, man mangler viden og kompetencer. Viden og kompetencer kan man naturligvis både købe sig til og ansætte sig til. Men i mange tilfælde vil det ikke være en mulighed grundet manglen på kvalificeret arbejdskraft. I stedet bør man have fokus på læring i organisationen. Det kan være i forhold til læring på jobbet, men det kan også være i forhold til mere traditionel læring i form af efter- og videreuddannelse. Skal læring i form af efter- og videreuddannelse blive mere udbredt i fremtiden tror jeg dog, at det kræver at vores uddannelsesinstitutioner begynder at levere efter- og videreuddannelse på en ny måde. Mere om det en anden gang.

Et nyt uddannelsestilbud fra Business Randers i samarbejde med IE Business School i Madrid

I forhold til efter- og videreuddannelse kan du som medlem af Business Randers nu få et godt tilbud på en topleder- eller bestyrelsesuddannelse i verdensklasse. Et samarbejde vi har lavet med European Business Forum. Du kan læse mere om tilbuddet her.

Business Randers

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.