Medlemsfordele | Medlemsliste

Virksomhedsbesøg hos Randers Bryghus

Torsdag morgen den 31. august inviterede Business Randers inden for dørene til et unikt indblik hos det lokale bryggeri – Randers Bryghus.

Morgenen startede som altid ud med morgenbrød og kaffe samt et spændende og inspirerende foredrag. Herefter var der rundvisning i produktionen, hvor de deltagende havde mulighed for at se, hvordan de lokale øl bliver fremstillet. Desuden blev de våde varer prøvesmagt.

Randers Bryghus blev etableret i 2007 ud fra et ønske om at der igen skulle fremstilles lokalt kvalitetsøl i Randers. Derfor er bryghuset blevet bygget op som et fuldt udstyret og meget fleksibelt produktionsbryggeri, med en lav brygvolumen og fokus på det gode håndværk.

De første øl blev lanceret i 2008, i begyndelsen med fokus på velkendte øltyper som Pilsner, Classic osv. samt en relancering af den ikoniske Buur Øl, som er et Randers-fænomen med en lang og velkendt historie helt tilbage til 1417.

I 2019 overtog en ny ejerkreds, Jesper og Henriette, kort inden Covid-19 lagde sig over Danmark. Dagens foredrag gik dermed også på, hvordan de som bryggeri måtte ændre deres planer for at overleve gennem nedlukningen samt hvordan de ser deres planer for fremtiden.

Er du medlem hos Business Randers kan du også deltage i vores virksomhedsbesøg.
Hold øje med vores arrangementside, hvor virksomhedsbesøgene løbende bliver lagt op.

Vi ønsker at give vores medlemmer en chance for at få et indblik i en anderledes hverdag, samt udbrede relationerne mellem de randrusianske virksomheder. Netværk er en vigtig del af vores virksomhedsbesøg, og der bliver derfor afsat tid både før og efter dagens program til at få dannet nye netværksrelationer.

 

Business Randers

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.