Brug studerende i din virksomhed
Kunne din virksomhed bruge studerende til at løse udfordringer I ellers ikke har resurser til? Business Randers samarbejder med flere forskellige uddannelsesinstitutioner i og uden for Randers, og giver derfor muligheden for at vidensamarbejde.
I Randers arbejder vi bl.a.med Erhvervsakademiet Dania, hvor fx Markedsføringsøkonomer, Handelsøkonomer og Serviceøkonomer alle kan bruges i forbindelse med deres obligatoriske praktikperiode.
Uden for Randers samarbejder vi med både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, hvor kandidater inden for mange forskellige retninger kan bruges til opgaveløsning i forbindelse med praktik og evt. også Ph.d. studier.
Hvis du har et ønske om at have en praktikant i din virksomhed, skal du være sikker på, at det giver værdi til både dig og den studerende. Vi vejleder dig gerne i forhold til at finde den helt rigtige paktikant.
Hvordan er dine muligheder?
Det er meget forskelligt, hvor længe diverse praktikperioder varer. I mange tilfælde kan man som virksomhed endda aftale med den studerende, at praktikperioden skal være længere. Det afhænger ofte af, hvordan den studerendes studie er skruet sammen. Derudover skal man som virksomhed dokumentere, at den studerende under praktikperioden får mulighed for at arbejde på dennes hovedopgave. – Som udgangspunkt skriver den studerende hovedopgave om den virksomhed de er i praktik i.
Der findes både lønnede og ulønnede praktikperioder, hvilke regler der gør sig gældende, afhænger ofte af, hvilket studie den studerende går på.
Har du lyst til at høre mere om dine muligheder, i forhold til at have en praktikant i din virksomhed, så er du altid velkommen til at kontakte os, du kan finde kontaktoplysninger på vores erhvervskonsulent her.
Løs udfordringerne
Book et møde med os og få afdækket hvilke løsninger, der findes på dine udfordringer.
- Mødet er uforpligtende og gratis
- Vi hjælper med behovsafklaringen
- Vores fælles styrker sættes i spil
- Dine udfordringer er i fokus