Ejerleder_Hanna

Kender du en ejerleder?

Hvis du kender en, der er selvstændig – så er sandsynligheden rigtig stor for, at du faktisk gør.

Det er nemlig 8 ud af 10 virksomheder i Danmark, der drives af ejerledere[1]? Ejerledere udgør med andre ord på mange måder rygraden i dansk erhvervsliv.

Når vi taler om erhvervslivet i Danmark, taler vi ofte om virksomhedsledere, chefer, selvstændige og hvad ord vi ellers kan sætte i forbindelse med drift og ledelse af virksomhederne. Vi taler om vækst, arbejdspladser, eksport og udvikling.

Men bag mange af virksomhederne står en person, som sjældent får særlig meget opmærksomhed: ejerlederen.

 

Men hvad er en ejerleder?

En ejerleder er den person, som både ejer virksomheden og står i spidsen for den daglige drift. Det betyder, at beslutningerne ikke kun handler om forretning. De handler også om personligt ansvar, værdier, risiko og langsigtede ambitioner for sin virksomhed.

For ejerlederen er virksomheden sjældent ”bare et arbejde”. Den er ofte tæt forbundet med identitet, familiehistorie, privatøkonomi, fremtidsdrømme og det at være en del at sit lokalsamfund. Når virksomheden har succes, mærkes det personligt… og når udfordringerne rammer, mærkes det også personligt. Man kan ikke sige op fra stillingen som ejerleder – du kan lukke eller sælge…

Det gør ejerlederrollen særlig.

Ejerledere skal ofte navigere mellem mange hensyn på én gang. Vi bruger ofte udtrykket, at ejerlederen ”har alle kasketterne på”. De skal markedsføre og udvikle forretningen, sikre drift, tage hånd om medarbejderne, skabe vækst og samtidig bevare overblikket over virksomhedens langsigtede retning.

Derfor handler virksomhedens trivsel og udvikling i høj grad også om ejerlederens egen trivsel og udvikling.

I vil opleve, at vi her i Business Randers sætter mere fokus på ejerlederrollen. Ikke kun på virksomhederne, men også på mennesket bag virksomheden. For når ejerlederen lykkes med at skabe retning, udvikling og balance, styrker det både virksomheden, medarbejderne og lokalsamfundet.

Vi tror på, at et stærkt erhvervsliv starter med stærke ejerledere.

Derfor glæder vi os til at sætte endnu mere fokus på den rolle, som så mange virksomheder i Randers bygger på hver eneste dag.

[1] Kilde: DI-analyse fra 2023 (https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2023/8/ejerledede-og-familieejede-virksomheder-holder-gang-i-lokalsamfundet/)

Business Randers AI Assistent
Hvis du er i tvivl spørg' her
Chat
BUSINESS RANDERS AI ASSISTENT
Business Randers logo

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers logo

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Skip to content