Fyraftensmøde: Fra brandslukning til overblik – Hvorfor AI kan blive din ven..

 

Få styr på driften – og få mere ro i hverdagen

Kender du følelsen af, at der altid ligger noget og venter?
At du konstant er bagud, og at det administrative fylder mere end det burde?

Fakturaer, rykkere, bilag, moms, løn, krav, kontrakter…
Virksomheder drukner ofte i driftsopgaver – og det betyder, at alt for meget bliver til brandslukning.

 

Men det behøver ikke være sådan.

Til dette fyraftensmøde får du inspiration til konkrete værktøjer til at skabe overblik i din virksomhed, så du kan gå fra “vi når det nok” til struktur, ro og kontrol.

Vi viser dig, hvordan et simpelt opgaveoverblik kan gøre en mærkbar forskel – og hvordan digitale løsninger og AI kan hjælpe med at lette de administrative byrder.

 

Du går hjem med:

– Inspiration fra en konkret case der viser hvordan man kan anvende AI effektivt
– Inspiration til at få mere struktur og færre “hov, det havde vi glemt”-opgaver
– Indblik i IT-løsninger og AI, der kan spare tid og gøre administration nemmere
– Sparring og netværk med andre – samt hjælp til selvhjælp – hvordan kommer vi videre ?

 

Arrangementet er praksisnært og målrettet dig, der gerne vil bruge mindre tid på administration og mere tid på at drive forretning.

 

Program for dagen

 

14.00Netværk og velkomst v/ Erhvervskonsulent Torsten Westh
Introduktion til dagens tema og hvorfor det er vigtigt.
  
14.15Hvordan har AI hjulpet discoverr? v/Thusan Ceylons, direktør i discoverr
Thusan Ceylons fra discoverr fortæller om hvordan AI har hjulpet med at effektivisere arbejdsgange og gøre forretningen mere profitabel.
  
15.00 Start af processen i egen virksomhed  v/ Leif Borup Hansen, LEBOHA og de øvrige konsulenter i forening 

Hvad giver mest bøvl – og hvor er de største fejlkilder og tidsrøvere hos jer selv?

Det kan eksempelvis være; afrapportering til det offentlige, ordrestyring, logistik, markedsføring, aftaler og kontrakter, indkøb, cybersikkerhed….

Deltagerne arbejder med egne konkrete opgaver og udfordringer og noterer 1-3 opgaver/arbejdsprocesser på post-its.

De udfyldte post-its danner grundlag for at den enkelte virksomhed kan komme videre i arbejdet med AI og automatisering. 

  
15.30

AI og automatisering i egen virksomhed v/ Forretningsudvikler Sara Kaja Høj, Erhvervshus Midtjylland

Hvor er der hjælp at hente?

Hvad findes der af støtteprogrammer og muligheder for hjælp når man som SMV virksomhed gerne vil videre med automatisering og AI ?

Med hjælp fra dagens aktører vil deltagerne blive guidet i, hvordan de får yderligere hjælp på rejsen mod at blive mere produktive og konkurrencedygtige.

  
16.00Tak for i dag


Arrangementet afholdes af Business Randers, Erhvervshus Midtjylland, discoverr og LEBOHA, som har opfordret til at sætte fokus på, hvordan virksomheder kan skabe struktur og gøre hverdagen lettere.

Om arrangementet:

Start: 20. May, 2026 14:00

Slut: 20. May, 2026 16:00

Sted:Discoverr Gl. Aarhusvej 2A, 8940 Randers SV

Business Randers logo

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers logo

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Skip to content