Medlemsfordele | Medlemsliste

Business Randers – Ny identitet!

Det er en stor mundfuld at starte og drive virksomhed. Man støder på masser af praktiske, tekniske og økonomiske udfordringer undervejs. Man kan let føle sig lidt alene om alting.

Det ønsker vi hos Business Randers at tage et opgør med. Vi ønsker at tilbyde et kompetent centrum i et stærkt netværk af dygtige mennesker, gode erfaringer, konkret viden og ikke mindst ambitionen om at bidrage til at lykkes.

Vi ved at ved at styrke erhvervslivet, er vi med til at styrke byen – Randers, byen til vandet.

Med hjælp fra Kasper Lægård (Little Mighty), der har skabt vores logo, og Søren Bjørnaa (www.bjornaa.dk) der har designet hjemmesiden, kan vi nu præsentere vores nye grafiske identitet.

Men hvorfor det store skifte?

Det er altid en stor beslutning for en virksomhed at skifte identitet – hvad skal man vælge af navn, og hvad vil man udstråle?

Selvom vi har været godt tilfreds med navnet Erhverv Randers, er vi ofte stødt på forvirring med andre organisationer i Randers med lignende navne. Vi ønsker at gøre det lettest muligt for vores lokale virksomheder at finde os, og ved hjælp af bomærke og det nye navn synes vi, at det er lykkedes.

Bomærket af det idylliske landskab symboliserer Randers placering mellem å, fjord og land. Dermed symboliserer bomærket vores lokale tilhørsforhold. Men man kan i bomærket finde et langt dybere budskab. Et budskab der viser de grundsten som Business Randers i sin tid er bygget op på, og tilbyder det randrusianske erhvervsliv:

NETVÆRK/ARRANGEMENTER – VIDEN/PRAKTISK ERFARING – VIRKSOMHEDER – IVÆRKSÆTTERI

Hvis du kombinerer disse fire grundsten, så finder du essensen af kernefortællingen om Business Randers.

Via netværk, arrangementer og vores vejledningsydelser kan vi hos Business Randers tilbyde de lokale virksomheder muligheden for at skabe relevante relationer og få tilført ny viden og praktiske erfaringer, der kan fremme deres drift og udvikling. For i sidste ende er det vores mission – vi ønsker at understøtte de randrusianske virksomheders konkurrencedygtighed.

Solen i vores bomærke symboliserer Iværksætteri. Som vores egen sol er iværksætteri med til at forme den fremtidige lokale erhvervsudvikling. Vi står derfor klar til via vores forskellige ydelser at understøtte iværksætteri i Randers.  

Vi håber, at I tager godt imod vores nye identitet, og spreder budskabet om det nye navn. Og nu hvor I er i gang, så giv endelig resten af vores nye hjemmeside et besøg også!

Business Randers

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.