AI er ikke længere noget, der kommer.

Det er her allerede – og det påvirker måden, vi arbejder, søger viden og træffer beslutninger på.
 
Men for mange virksomheder opstår det samme spørgsmål ret hurtigt: Hvordan bruger vi egentlig AI på en måde, der giver mening i praksis?
 
Business Randers er jo også en virksomhed, der skal vurdere, hvordan vi kan bruge AI relevant i vores arbejde. Derfor har vi udviklet et AI-baseret vidensunivers, hvor vi tester, udforsker og arbejder med AI sammen med virksomhederne.
 
I får adgang til Vidensuniverset via knappen ( Viden ) øverst på hjemmesiden eller direkte her
 
Udgangspunktet var egentlig meget enkelt:
Der findes enorme mængder viden på nettet. Problemet er bare, at mange ejerledere og nøglemedarbejdere i små administrationer ikke har tid til at bruge timer på at søge, sortere og vurdere, hvilke svar man kan stole på. Når hverdagen kører stærkt, har man brug for hurtige og kvalificerede svar, så man kan komme videre med opgaven og træffe bedre beslutninger.
 
Det er netop dét, vi forsøger at understøtte med vores vidensunivers – hvor vi i første omgang har fokuseret på emnerne HR, økonomi og marketing. 
 
Forskellen fra en almindelig GPT-løsning er, at vores AI-assistenter ikke i første omgang søger bredt på hele internettet. I stedet arbejder de ud fra udvalgte og kvalitetssikrede kilder, som virksomhederne kan have tillid til. Det er helt bevidst.
 
Målet er ikke at erstatte mennesker eller faglighed.
Målet er at gøre relevant viden lettere tilgængelig og hjælpe virksomheder med at bruge AI på en mere tryg, brugbar og værdiskabende måde.
 
Vi ser det som et eksperimentarium i praksis – sammen med virksomhederne.
 
Derfor er vidensuniverset lige nu i en testfase. Det betyder også, at vi stadig lærer, justerer og udvikler undervejs. Derfor vil vi meget gerne høre fra jer, der prøver løsningen af – både når noget fungerer godt, og når noget fungerer mindre godt.
 
For os handler det ikke om at skabe en perfekt AI-løsning fra dag ét. Det handler om sammen med jer virksomheder at blive klogere på, hvordan AI faktisk kan skabe værdi i hverdagen.
 
Så hvis du har lyst til at teste vidensuniverset af og dele dine erfaringer med os, hører vi meget gerne fra dig.
 
… vi er kun lige begyndt 😉
Business Randers AI Assistent
Hvis du er i tvivl spørg' her
Chat
BUSINESS RANDERS AI ASSISTENT
Business Randers logo

Fik du tilmeldt dig vores nyhedsbrev?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Business Randers logo

Nyhedsbrevs tilmelding

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv løbende opdateret på vores arrangementer og tilbud samt hvad der sker hos os i Business Randers.

Skip to content